Andre grøntsager

Blomster, Colzacoli & Kålroer

Colzacoli
Knold & Top er langt fremme med at udvikle colzacoli, en slags broccoli i raps. Disse colzacoli har en kompakt knop som danner en mini broccoli. Udgangspunktet har været dværgraps, som er krydset med rapini. Rapini er en form af Brassica rapa, som dyrkes omkring Middelhavet. Hos rapini er det som hos broccoli blomsterknopperne, man spiser. "Hovedet" hos rapini er dog væsentlig mindre end hos broccoli.

Rapsknopper på almindelig raps er allerede nu en delikatesse, da de let kogt smager som asparges. Disse knopper er dog små. Desuden er de oftest behandlet mod insektet glimmerbøsse i landmandens mark. Knopperne på colzacoli er væsentligt større, cirka på størrelse med knopperne ("hovedet") hos rapini. Rapini kan være hvinende bitter, men vi håber at finde colzacoli med smage, som både er karakteristiske og spændende.

Raps blomstersalat
Man har i mange år talt om blomster til salat. Knold & Top er ved at udvikle super hurtigt voksende rapsplanter med forskellig blomsterfarve: almindelig rapsgul, orange og hvid. Disse raps går i blomst på ca. 5 uger. Fremtiden vil vise, om et sådant produkt, solgt i potter ligesom for eksempel krydderurter, vil vække interesse hos supermarkedskæder, restauranter og forbrugerne.

Kålroer
På lidt længere sigt er det planen at udvikle nye typer af kålroer med andre smage. ”Knold” i Knold & Top henviser netop til kålroer, og ”Top” til rapstoppen, frøene, der bruges til olie.

forædling og salg af rapsfrø
English
Dansk